Af Magnus Schultz foto af Andrei Thustrup Petersen
De fleste af os har hørt om de syv dødssynder, som omfatter bl.a. hovmod (arrogance), dovenskab, misundelse og vrede. Ofte kan disse dødssynder blive påduttet mennesker med usynlige handicaps, da vores handlinger kan blive misforstået af folk, som ikke kender os personligt.
For mange opgaver kan gøre mig frustreret
F.eks. kan jeg indimellem blive betragtet som en hidsig person, fordi jeg godt kan blive lidt højtråbende, men det er ikke fordi, jeg er specielt hidsig eller vred af natur. Det er ganske enkelt min autisme, der gør, at jeg indimellem kan blive ret frustreret; f.eks. hvis jeg føler mig presset af mine omgivelser og får nogle opgaver, der virker uoverskuelige – eller for mange oveni hinanden, hvilket nemt kan gøre mig stresset.
Det er noget, som jeg også er ret bevidst om og det huer mig heller ikke at fremstå så vred overfor mine kolleger og min familie. Derfor gør jeg også alt hvad jeg kan for at styre denne vrede, så jeg ikke ender med at skræmme eller såre alle dem, som er omkring mig.
Øjenkontakt kan føles intimiderende
Også min kollega, Mathias Thing, kan indimellem godt blive betragtet som arrogant, da det hænder, at han ikke svarer, når man taler til ham. Men det er der faktisk en grund til; han har nedsat hørelse.
Han har høreapparat på begge ører og kan godt forstå, hvis det, set udefra, virker arrogant, når han ikke opfanger, hvad man siger til ham.
“Men det er nok fordi, at folk ikke helt ved, hvordan det er at have nedsat hørelse” siger han.
Oveni det har han svært ved at se folk i øjnene, når man taler med ham, hvilket også kan blive betragtet som arrogant. Men her er der ganske enkelt tale om et klassisk autisme-træk:
“Det er ikke fordi, jeg kigger forbi dem, det er ganske enkelt fordi, det kan føles intimiderende og ubehageligt at kigge folk i øjnene.”
Gid det var mig!
Misundelse er en grim ting, men når man har nogle udfordringer, der umuliggør ens drømme, kan det være svært ikke at blive grebet af den, og det kan David Frantsen om nogen sætte sig ind i.
Han ville gerne være skuespiller, men pga. sin autisme kunne han ikke håndtere det at skulle tage sig en almen uddannelse som en skuespilleruddannelse.
“Jeg havde meget lavt selvværd pga. min autisme, så derfor var jeg meget misundelig på de af mine jævnaldrende, som blev skuespillere” fortæller han.
Derfor var der også en periode på 8 år, hvor han nægtede at se tegnefilm på dansk, da han ikke ville høre en af de skuespillere, han var misundelig på.
For mange indtryk tricker min ADHD
Matias Olsen kan nogle gange blive betragtet som et ualmindeligt dovent menneske, når han efter en time stadig ikke har gjort det, man bad ham om at gøre. Men det er ikke fordi, han er doven, men fordi han har ADHD.
Når der i løbet af formiddagen kommer for mange indtryk, f.eks. informationer og ønsker til hans opgaver, kan han nemt blive hyldet ud af den og tappet for energi.
“Derfor skal jeg, især efter frokostpausen, bruge lidt tid på at komme i gang igen” fortæller han.
Derudover kan det også hænde, at han ikke opfanger informationer ved f.eks. et morgenmøde og derfor skal have det fortalt igen, hvilket for mange godt kan være irriterende. Men denne udfordring er han ikke ene om.
Casper Frisk har ADD, som er en opmærksomhedsforstyrrelse, og derfor har han, ligesom Matias, svært ved at opfange alle informationer til et møde og må derfor have det fortalt en ekstra gang. Det kan for mange godt være irriterende, men det er ikke med vilje.
“Jeg har det med at dagdrømme og ryge ind i en anden verden, derfor har jeg svært ved at koncentrere mig og høre efter” siger han.
Vores handicap overtager styringen
Kort fortalt, så er der som udgangspunkt ikke tale om en dødssynd, når vi virker vrede, dovne eller arrogante. Det er bare vores handicap, der overtager styringen – på godt og ondt.
