Af Magnus Schultz Pedersen
Foto: Matias Olsen
Larna O’Reilly er et travlt menneske. Udover at arbejde på Glad-redaktionen i Ringsted, så bruger hun også en stor del af sin fritid på at være frivillig i tre forskellige organisationer; Danske Handicaporganisationer, SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed og Kroniske Influencers.
Hun har altså meget at se til, men hvad er det, der driver hende?
Det ligger til familien
Larna kender det frivillige arbejde fra sin barndom, hvor hendes mor var aktiv i bl.a. gymnastikforeningen og skolebestyrelsen. Hendes søster laver også frivilligt arbejde, så det har aldrig været et fremmed land for Larna.
Hvornår begyndte du selv at være frivillig?
“For cirka syv år siden, da jeg boede i bofællesskab,” svarer Larna.
“Jeg blev kontaktet af formanden for Danske Handicaporganisationers lokalafdeling i Sorø, som spurgte, om jeg ville være med i foreningen. Det ville jeg gerne, og det var sådan det startede.”
Hvorfor sagde du ja?
“Fordi jeg gerne ville kæmpe for, at der ikke bliver skåret så meget ned på handicapområdet, som der ellers er blevet de sidste mange år,” svarer hun.
Mere fokus på kroniske smerter
Udover Danske Handicaporganisationer er hun også frivillig i Kroniske Influencers, som kæmper for, at der kommer mere og ikke mindst bedre fokus på mennesker med kroniske smerter.
Ifølge Larna, er der både for lidt fokus på mennesker med kroniske smerter og meget lidt forståelse, sammenlignet med andre typer handicaps.
“Mange har en opfattelse af, at det er noget, man finder på – men det er det ikke!” slår Larna fast.
“Det er noget, man har, ligesom autisme og ADHD.”
Som en, der selv har kroniske smerter, betyder denne sag meget for hende, og derfor vil hun gerne bidrage til, at der kommer en større forståelse for mennesker med kroniske smerter.
Mere tid – for en kort periode
Da vi skal have taget billede til denne artikel, må Larna lige tjekke sin kalender for at se, hvornår det passer for hende. Et hurtigt glimt i hendes kalender afslører, hvor travlt et menneske hun er. Der er stort set ikke én tom dato i hendes kalender.
“Det er en del af min hverdag,” siger hun.
Hvor meget tid bruger du på frivilligt arbejde?
“Åh, det har jeg faktisk ikke noget overblik over – men det er meget.”
Hun var tidligere også aktiv i Nyreforeningen, men dette valgte hun at melde sig ud af, da hun gerne ville have mere tid til sig selv. Det holdt dog kun i en ganske kort periode, for så blev hun spurgt, om hun ville være med i SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed, og være deres repræsentant i Danske Handicaporganisationer.
Hvorfor sagde du ja til det, når du lige havde meldt dig ud af Nyreforeningen?
“Fordi de fleste i SIND har en psykisk lidelse, ligesom jeg selv har – så det gav bare god mening for mig at være med,” svarer Larna.
På trods af lavt energiniveau
For ti år siden havde Larna aldrig regnet med, at hun skulle være så aktiv i bestyrelser. En af hendes udfordringer er, at hun bliver hurtigere træt end mange andre, og efter en weekend med diverse begivenheder, er hun ofte helt udkørt.
“Jeg bliver både fysisk og mentalt træt, men jeg mærker det mest i kroppen,” siger Larna. Men på trods af dette, holder hun fast i sit frivillige arbejde, og er sikker på, at hun stadig er aktiv om fem år.
Hun er desuden lige blevet valgt ind i Glad Fondens bestyrelse, hvor hun repræsenterer de af os, der er ansat i beskyttet beskæftigelse.
Men hvorfor valgte du at stille op til endnu en bestyrelsespost, når du i forvejen har så meget?
“Glad er en stor forening, som betyder noget for mange mennesker, og det var årsagen til, at jeg syntes, det kunne være spændende at sidde med ved bordet.”
Oprethold foreningslivet
Til sidst spørger jeg Larna, om hun vil opfordre andre til at blive frivillige i en forening.
“Jeg ville aldrig pådutte andre at blive frivillige, men jeg synes, det er godt at opretholde et samfund, som bygger på foreningslivet,” svarer hun.
Hvis du har lyst til at gå i Larnas fodspor og blive frivillig, så foreslår hun, at du tager kontakt til den forening, du gerne vil være aktiv i, og hører om de har brug for en frivillig – hvilket de fleste foreninger har.
“Og hvis det ikke er noget for dig alligevel, så kan du altid stoppe igen,” siger hun afsluttende.
“Det er det gode ved frivilligt arbejde.”
