Af Frederik Robetjé
Mange vil gerne skille sig ud med et unikt gevær eller en særlig pistol, når de spiller. Derfor er der mange, der køber og sælger Counter-Strike-skins.
Desværre er det nemt at blive snydt, og det kan godt være svært at handle sikkert. Jeg er selv blevet snydt, og derfor har jeg erfaringer med, hvordan man undgår svindel.
Man kan godt købe skins direkte fra Steam, men det er ikke det bedste at gøre, for du kan spare mange penge, hvis du køber skins fra tredjeparts-hjemmesider. Derfor har jeg valgt at lave en artikel omkring hjemmesider, som jeg vurderer, man kan stole på.
1. CS Money
Fordele:
- Nemt at bytte et skin til et andet skin – eller flere skins til et enkelt skin.
- Der vises “overpay” på våben, der har sjældne stickers og har et sjældent pattern.
- Meget sjældne skins kan også findes på hjemmesiden.
- CS Money har også lavet en Chrome browser-extension, som er god til at finde ud af, om hjemmesider er falske eller ej.
Ulemper:
- Priserne bliver ikke opdateret hurtigt nok.
- Du kan ikke overføre penge fra CS Money til din bank, selvom de har lovet at indføre det i rigtig mange år.
Vurdering: 3 ud af 6 pga. ulempen ved, at man ikke kan overføre til sin egen bank.
2. Skinbaron
Fordele:
- God hjemmeside, hvis du står og mangler penge her og nu.
- Gebyret er meget lavt. Ved handler under 1300 euro er gebyret 15%. Gebyret er dog kun 2%, hvis det er skins over 1300 euro.
- Du kan overføre til din bank nemt og hurtigt.
Ulemper:
- Du kan ikke spille med dine skins, mens de står til salg.
- Når du sælger skins, er du nødt til at vente min. 7 dage på, at de bliver solgt, for når du sætter skins til salg, ryger de ind på en af hjemmesidens trade bots.
Vurdering: 5 ud af 6 pga. sikkerheden på hjemmesiden og det meget lave gebyr.
3. Skinport
Fordele:
- Gebyret er 12% for billige skins og 6% for dyrere skins.
- Ligesom Skinbaron er det nemt at overføre til din bank hurtigt.
Ulemper:
- Ingen
Vurdering 6 ud af 6, fordi der ingen ulemper er.
4. Bitskins
Fordele:
- Siden har eksisteret længe, og du kan finde meget billige skins.
- Store traders har anbefalet den, fordi den er gammel og meget betroet.
- Gebyret er kun 10%.
- Du skal lave en identitetsbekræftelse, før du kan sælge.
Ulemper:
- Identitetsbekræftelse er dog en ulempe for nogen, for det ikke er alle, der er villige til at give deres personlige oplysninger til hjemmesider.
Vurdering: 5 ud af 6 pga. sikkerheden.
5. Buff163
Fordele:
- Buff163 er kinesisk, og det kinesiske marked er så stort, at priserne på skins er meget lave. Faktisk er Buff163 den hjemmeside, alle skins bliver vurderet efter. Det vil sige, at når de store tradere skal sælge eller købe privat, bruger de buff-priserne som reference.
Ulemper:
- Du kan ikke overføre penge til din bank, med mindre din bank er kinesisk.
- Du skal bruge en kinesisk pengeoverførsels-app
Vurdering: 5 ud af 6 pga. ulempen med bankoverførsler.
Konklusion
Personligt bruger jeg CS Money, når det er skins, der ikke er meget værd, eller når jeg skal bytte en masse skins til et enkelt skin. Jeg bruger Skinport, hvis jeg enten skal købe et helt nyt skin uden at have solgt andre skins, eller hvis jeg skal sælge skins og have pengene ind på min bankkonto. Ellers bruger jeg Buff163, men det er begrænset, hvad jeg kan bruge Buff til, fordi, som jeg har skrevet tidligere, kan du ikke overføre penge fra Buff, hvis du ikke har en kinesisk bankkonto.
Frederik Robetjé
Frederik er Glads Counter-Strike-nørd. Han spiller det stort set hver dag, men kaster sig også over andre spil og er inderst inde stadig en casual gamer.