Love is Light

Af Edvin Pezic

Skt. Morten (Martin) blev født som en helt almindelig, fattig dreng i 300-tallets Romerrige, et sted i det nuværende Ungarn.
Som 15-årig blev han medlem af den romerske hær, for sådan var livet for mange unge mænd dengang. Med hæren kom han til Gallien i Frankrig. Morten var en god dreng, der elskede alle – også de fattige, og så kunne han helbrede de syge og sågar opvække de døde.
Det gjorde ham ret populær blandt de lokale. Og efter en særlig god gerning, hvor selveste Jesus viste sig for ham, bestemte Morten sig for at blive munk og vende hjem til Ungarn for at omvende folk til kristendommen.
Men det gik ikke helt som ventet. Hjemme i Ungarn var de ikke imponerede over Mortens evner, og den eneste han fik omvendt, var sin mor, inden han blev jaget ud af landet.
Lidt skuffet rejste Morten tilbage til Frankrig og håbede, at de ikke havde glemt ham. Og dét havde de bestemt ikke – i byen Tours blev indbyggerne faktisk så glade for at se ham igen, at de ville gøre ham til biskop. Det var nu alligevel lidt for meget for den fromme og ydmyge munk, og Morten flygtede fra de ellevilde borgere og gemte sig i en gåsegård.
Men ak – de svigefulde gæs gækkede og larmede, så Morten blev afsløret. Nu blev han nødt til at blive bisp.
Morten må være blevet meget vred, for selvom han var en from og hellig mand, så indførte han altså en regel om at spise gås mindst en gang om året for at hævne sig på de dumme gæs.
Morten døde d. 11.november 397 e.kr, hvilket fejres som Mortendag. Årsagen til at vi spiser gås aftenen før selve Mortensdag, er formentlig at man i de ældre europæiske bondesamfund mente at den nye dag starter ved solnedgang. Det er også derfor at vi fejrer f.eks jul og Skt. Hans aftenen inden de egentlige helligdage.
Af Nicolai Højer Søjbjerg