Af David Frantsen
Foto: Matias Olsen
Juleglæde kan man sagtens have hele året, og i særdeleshed når man er i selskab med så veltalende og behagelig en person som Kasper Hjulmand. At interviewe ham i forbindelse med “En særlig samtale” var en ganske særlig og interesseudvidende oplevelse.
Alt sliddet, op til jeg skulle møde ham, var det hele værd. Jeg var ganske ”spærvøs”, inden jeg skulle træffe Hjulmand, fordi jeg ved zero om fodbold, men den menneskelighed, som hans aura udstrålede, gjorde det til den rene glæde at lave interviewet. Han fik fodbold til at minde om juleaften. Og det siger ikke lidt, når det kommer fra et julemenneske som mig.
0-1 til Hjul(e)mand og fodbold
I snart syv år har jeg været ansat på TV Glad. Som med alle andre arbejdspladser kender man sine rutiner ud og ind, men det har ’En særlig samtale’ vendt godt op og ned på. Og hvor var det en af de mest interessante arbejdsudfordringer, at jeg, der ved INTET om fodbold, skulle researche på Hjulmand.
Selvom jeg tager afstand til hooliganisme og fodbold odds, så kan jeg nu godt sætte mig ind i den glæde, som vi danskere stolt føler ved en fodboldkamp, for det er ved Gud noget, der samler os ligesom juleaften.
Michael Falch sagde engang i et P1-program i 2012, at dét, som musik, teater, og fodbold kan, er, at det kan samle utroligt forskellige personligheder, så de allermest uventede venskaber kan opstå. Og jeg må i den grade sige, at efter mødet med Hjulmand så rammer Falch´en spot on i solar plexus.
Hjulmand fik mig til at forstå, hvordan fodbold kan få store følelser frem i folk, fordi det kendskab, man har til spillerne og sporten, gør, at det nærmest er vores egen familie. Jeg kan genkende akkurat den følelse, når jeg læser en tegneserie med Tintin, hvor jeg nærmest også føler, at karaktererne fra dette univers er mit eget kød og blod.
Jeg forstår nu også meget bedre, hvorfor min kære klassekammerat for 25 år siden midt i dansktimen sukkede med glæde og sagde: “Åhhh, gid jeg dog bare var David Beckham.” Jeg glemmer aldrig det glædesgys, der fór igennem klasseværelset, fordi alle bare kunne mærke lykken, som vores kammerat følte ved fodbold. Ligesom de utvivlsomt har kunnet mærke min glæde ved julen.
Et elskværdigt og rigtigt menneskefolk
Da dagen oprandt, og jeg mødte Kasper Hjulmand, blev jeg meget positivt overrasket. Jeg ved ikke, om det stadig er passende at sige “mandfolk”, så jeg vil vove og påstå, at Kasper Hjulmand er et rigtigt menneskefolk. Med sit kampråb og sin inkluderende personlighed fik han os alle til at føle os set og hørt og ikke mindst som ét stort fodboldhold på trods af vores forskelligheder.
Han var meget nærværende, tog sig tid til at tale med os og turde også vise, at selvom man er landstræner for en hel nation, så er man også et menneske med et godt hjerte og stærke følelser. Personligt synes jeg, at hvis andre ledere i det hele taget kunne vise lige så meget empati, men samtidig også være bestemt og kunne markere sine grænser som Hjulmand, så ville verden være knap så snerpet.
Jeg håber, at I seere fandt lige så stor glæde ved at se tredje afsnit af “En særlig samtale”, som jeg følte ved at medvirke.
Tak til hr. Hjulmand for endelig at få mig til at forstå fodboldfeberen.
